Fysiurgisk massage virker på mange måder Hvad er fysiurgisk massage? Fysiurgisk massage virker på mange måder. Men hvad er det egentlig der gør den professionelle fysiurgiske massage så virkningsfuld? I almindelighed har massage en lang række positive virkninger som både kan give fysisk og psykisk velvære. Men hvor den almindelige massage, Thai massage og andre holistiske former primært giver velvære, er den professionelle fysiurgiske massage en meget specifik massageform. Den fysiurgiske massage er direkte opbygget på baggrund af kroppens anatomiske strukturer, dvs. knogler, muskler, sener og ledbånd. Massagen ved denne form for behandling er altså en lægefaglig korrekt måde at massere på. Professionel fysiurgisk massage er derfor – udover at give velvære – en yderst velegnet metode til at behandle egentlige lidelser i bevægeapparatets bløddele.
Denne massageform er de fleste andre massage former overlegen. Det er der mange årsager til. Blandt andet at den erfarne behandler alene via sine fingre og hænder kan mærke vævenes øjeblikkelige tilstand. Hermed kan behandleren palpere sig frem til ændringer i vævene tilstand fra den ene behandling til den næste behandling, og løbende tilrette både behandling, råd og vejledning. Givet korrekt har den fysiurgiske massage en lang række forskellige forebyggende og restituerende virkninger såvel mekanisk, biologisk og fysiologisk.
Varmen vil give en generel afslapning af hele kroppen, men i særdeleshed specifikt i det behandlede område. Desuden vil varmen medvirke til en øget blodcirkulation i det behandlede område. Da det er blodet der er transportør af bl.a. helende næringsstoffer og borttransport af affaldsstoffer, er denne effekt meget virksom.
Grundstenen i en kropsterapeutisk behandling Men hvad søren er det?Og hvad skal det gøre godt for?
Pulserende massage er en behandlerteknik indenfor kropsterapien, hvor du sætter hele kroppen til at arbejde.
Du sætter en puls igang i kroppen.En rytme. En bølge.
Kald det, hvad du vil.
I stedet for blot at trykke et enkelt sted af gangen på kroppen – såkaldt trykpunktsmassage eller triggerpointmassage – så aktiveres hele kroppen i en og samme bevægelse.
I en pulsering ligger kroppen og vugger frem og tilbage.Det kan være en lille og hurtig vuggen. Det kan være en kraftig og mere langsom vuggen. Det kan være en vuggen af hele kroppen. Og det kan være en vuggen af dele af den.
Og hvad skal den pulserende massage så gøre godt for?
Ja – hvad skal vi bruge alt det vuggeri til?
For det første, så udgøres omkring 50-60% af din krop af vand. Det betyder, at når der sættes en pulsering igang i kroppen, så ligger vandet inde i kroppen og bølger frem og tilbage.
Vandet ligger og vugger og dermed vugger hele kroppen indvendigt. Det betyder, at din krop bliver blidt masseret indefra. Dine organer, muskler, led og bindevæv bliver løsnet, hver gang pulsen går igennem din krop.
Så pulserende massage virker enormt afslappende på kroppens muskler, organer og bindevæv, og så har det også en beroligende effekt på nervesystemet.
Bevægelsen er den samme, som vi tilbyder vores børn, når de er kede eller oprørte.
Vi trøster vores børn med vuggen.
Vi beroliger vores børn med vuggen.
Vi forsikrer vores børn om at alt er godt og trygt – med vuggen.
Så vuggen – pulsering – beroliger nervesystemet. Både på børn og voksne.
Derudover sætter pulseringen gang i en masse af kroppens naturlige processer. Pulseringen sætter fx gang i kroppens udrensning og indre rengøring ved at fungere som katalysator for lymfens spredning ud i kroppen.